Ordklassernes betydning for analysen af sætningsled

Det går hastigt fremad med den første betaudgave af RetKomma. Vi har oprindeligt planlagt at frigive den i næste måned, og måske når vi det… Et af de fænomener, vi har arbejdet meget med, er, hvor meget syntaktisk viden, man kan tvinge ud af enkeltord.

Det er – desværre – ikke så normalt at tale om, at bestemte ord eller ordklasser har en grammatisk funktion.

Indirekte er de fleste grammatikere dog alligevel inde på det, når de beskriver de enkelte sætningsled. Eksempelvis er det i reglen en del af beskrivelsen af et nominalled, at det afsluttes med en substantiv
– eventuelt efterfult af et adled:

  • jeg så et hus
  • jeg så et hus med et flot tag

I sætningerne ovenfor kan nominalledets hus fx ikke efterfølges af et nyt substantiv. Man kan ikke sige jeg så et hus bil. Det eneste, der kan efterfølge ordet hus, er således et adled: med et flot tag. Adledet er igen bygget op som en præposition + en nominalhelhed, hvor ordet tag ikke kan efterfølges af endnu et substantiv.

Det er en ekstremt nyttig viden, når man skal lære en computer, hvad et nominalled er. For det indebærer, at vi kan opstille en regel, der siger, at et substantiv altid afslutter en nominalhelhed. På den måde bidrager de enkelte ordklasser til den grammatiske analyse. Men ingen grammatik uden undtagelser:

  • jeg spiser et stykke rugbrød
  • jeg spiser en masse legoklodser

I disse sætninger indeholder hvert nominalled 2 substantiver: stykke og rugbrød samt masse og legoklodser.

Det er således muligt at identificere en række lignende substantiver, som kan efterfølges af et substantiv. Det drejer sig om:

  • et stykke
  • en mængde
  • en række
  • en liter
  • et kilo
  • en meter
  • substantiver der ender på ‘-gram’
  • substantiver der ender på ‘-liter’
  • substantiver der ender på ‘-meter’
  • en masse
  • en del
  • en anelse
  • alle substantiver der ender på ‘-fuld’, fx en håndfuld
  • eller som ender på ‘-fulde’

Finder du flere, må du meget gerne poste dem her på bloggen.

Et andet meget vigtigt ord, der tidligere er omtalt her på bloggen, er ordet ikke. Det gælder for alle centraladverbialer, dvs. adverbialer, der kun kan forekomme på sætningsskemaets a-plads (i.e. umiddelbart før et eventuelt infinit verbal i en hovedsætning eller umiddelbart før et finit verbal i en bisætning), at de jf. deres definition ikke kan stå sidst i hverken en hoved- eller bisætning, hvor ‘sidst’ er defineret som A-pladsen. Derfor er centraladverbialer som ikke fx med til at afgrænse ledsætninger:

  • i går spiste ham du kender ikke lego

En computer ville i udgangspunktet regne ikke for en del af ledsætningen, hvis ikke den havde den syntaktiske viden om, at centraladverbialer ikke kan stå på ledsætningens A-plads. Suppleret med denne viden er den således i stand til at analysere ledsætningen korrekt – et eksempel på, at en bestemt ordklasse bidrager til den syntaktiske analyse af et sætningsled, det ikke selv er en del af.

Som vi tidligere har været inde på, kan netop dette fænomen i øvrigt være med til at forklare, hvorfor ledsætninger har omvendt ordstilling, og faktisk er centraladverbialerne på flere punkter så vigtig en del af RetKomma’s grammatik, at analysen af dem er næsten lige så kompleks som analysen af almindelige adverbial- og nominalhelheder.

En sidste, meget interessant ting, som er helt nyt i RetKomma, er placeringen af adverbialer i nominalhelheder:

  • jeg er endnu højere
  • jeg er højere endnu

I første sætning er endnu en del af nominalleddet endnu højere. I næste sætning, derimod, er endnu et selvstændigt sætningsled, nemlig et adverbial. Det ses bl.a. ved, at endnu i anden sætning selvstændigt kan flyttes rundt i sætningen: endnu er jeg højere.

Måske kan dette fænomen bidrage til forklaringen af, hvorfor adverbialled altid følger efter nominalled?

Som sagt er det en helt spæd tanke, men det forekommer mig at være interessant. I hovedsætninger følger adverbialer altid efter nominaler, jf. sætningsskemaet: F | v n a | V N A.

Og hvis vi ser på bisætningsstrukturen, ændrer det sig ikke: k | n a v | V N A.

I dansk afgøres de enkelte ords ’tilhørsforhold’ af topologien og ikke af morfologien. Det vil sige, at vi analyserer ord som værende en del af et sætningsled pba. ordets placering i forhold til andre ord, og ikke på baggrund af ordets bøjning, sådan som man gør i fx latin.

På denne baggrund kan vi formulere reglen: Hvis et adverbium forekommer før et substantiv eller adjektiv, er adverbiet en del af et nominalled, hvis adverbiet forekommer umiddelbart efter et substantiv eller et adjektiv, er adverbiet et selvstændigt sætningsled (adverbial).

Herudfra kan vi måske drage en mere generel betragtning om sætningsstrukturen. Muligvis er denne regel en del af forklaringen på, hvorfor danske sætninger ser ud, som de gør. Med andre ord: Placeringen af adverbialer efter nominaler gør det entydigt, hvornår et adverbium fungerer som adverbial i sætningen, og hvornår adverbier er en del af et nominalled. Hvis den omvendte struktur eksisterede, ville sætningen jeg er endnu højere med andre ord være tvetydig.

Her skal man dog være opmærksom på, at ikke alle adverbier kan fungere som en del af et nominal, især kan centraladverbialer aldrig være en del af et nominal.

2 responses to “Ordklassernes betydning for analysen af sætningsled

  1. Hej,

    Jeg lagde mærke til at du brugte “pba.” som forkortelse for “på baggrund af”. Jeg kan ikke finde nogle steder, hvor der står at man må det – men tænkte at du måske kan fortælle mig det? (Bruger det nemlig selv – og har en diskussion med en om man “må” bruge det)

    Mvh
    Patrick

    • Sikke en fin observation🙂

      Det er ikke autoriseret af Dansk Sprognævn. Jeg er bare for doven til at skrive “på baggrund af”, når det ikke er en mere formel tekst🙂 Jeg mener – ud fra sådan et lidt rationelt synspunkt giver det vel god mening at forkorte “på baggrund af”, når nu “på grund af” (som er kortere at skrive), er autoriseret af sprognævnet ;-D

      Det betyder i det hele taget ikke så meget for mig, om mit sprog klarer en “sprognævnstest”. Selve fundamentet for sproglig udvikling ligger jo i, at vi som sprogbrugere ikke følger Retskrivnsingsordbogen.

      Vh. Morten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s