Hvorfor har ledsætninger omvendt ordstilling?

Gennem arbejdet med RetKomma stødte jeg pludselig på en meget god grund til, at ledsætninger ikke har samme struktur som helsætninger.

Det er formodentlig læseren bekendt, at ledsætninger har såkaldt omvendt ordstilling. Fx hedder det i en helsætning: Du elsker da at spise lego, mens det i en ledsætning hedder: fordi du da elsker at spise lego. Bemærk placeringen af ordet da. I helsætningen kommer ordet da efter verbet elsker. I ledsætningen kommer ordet da før ordet elsker. Det er groft sagt den primære strukturelle forskel på en helsætning og en ledsætning. Hvordan dette ser ud i en normal syntaktisk fremstilling har jeg været nærmere inde på i dette blogindlæg.

Idéen opstod gennem arbejdet med RetKomma, der jo i sagens natur ikke har samme intuitive forståelse for, hvad en ledsætning er, som vi sprogbrugere har. Lad os se på en eksempelsætning:

i dag spiser ham du kender ikke lego

I denne sætning er vi sprogbrugere ikke i tvivl om, at ledsætningen er:

i dag spiser ham [(som) du kender] ikke lego

Jeg har indsat et som, for at gøre det mere tydeligt, hvor ledsætningen begynder. Det vil sige, at ordet ikke er en del af helsætningen og ikke en del af ledsætningen.

Men hvordan ville det forholde sig, hvis ikke ledsætninger havde omvendt ordstilling? Jo, så ville ovenstående sætning være tvetydig, for så ville ikke enten kunne være en del af helsætningen eller være en del af ledsætningen! Sætningen ville med andre ord kunne analyseres således:

* i dag spiser ham [du kender ikke] lego

– Med betydningen: i dag spiser ham, du ikke kender, lego. Hvilket naturligvis er forkert, fordi ledsætninger netop har omvendt ordstilling. Asterisken angiver, at sætningen er ugrammatisk.

Jeg har ikke fundet denne tese beskrevet andre steder, så jeg skrev en lidt længere artikel om fænomenet. Her kommer jeg blandt andet ind på nogle undtagelser, og jeg anvender tesen til at beskrive fænomenet ekstraposition og det fænomen, at nogle ledsætninger ikke har omvendt ordstilling. Samtidig kradser jeg i overfladen på den historiske udvikling af ledsætningsstrukturen fra runeindskrifterne og frem til i dag og argumenterer for, at den omvendte ledsætningsstruktur har været en blandt mange forudsætninger for bortfald af kasus og etablering af en fast helsætningsstruktur. Artiklen ligger her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s