Småord med tvetydighed

Et tilbagevendende tema i udviklingen af RetKomma er relationen mellem homonymi og syntaks. Når én ordform har mere end ét indhold, er der tale om homonymi. Fx kan ordet ved både optræde som verbum (jeg ved, at han er god nok på bunden) og som præposition (han bor ved mosen) samt som subjekt i mere obskure tekster. Hvis vi studerer præpositions- og verbalformen, hvornår kan man så vide, hvilken form ordet ved har, hvis ikke man kender betydningen? Se fx på følgende sætning:

Leger Anders da ved bager Hansen?

En computer, som ikke kender noget til betydning, vil muligvis foreslå en af følgende to analysemuligheder:

  • [Leger Anders [da ved bager Hansen]]
  • [Leger Anders da ved bager Hansen]

I den første sætning analyseres da ved bager Hansen som en ledsætning. Sætningen vil da have betydningen: Hvis Anders leger, så ved bager Hansen. Det lyder som noget vås, men det ved computeren ikke. Den næste analyse vil derimod af en normal sprogbruger blive anset for at være korrekt, hvor da fungerer som adverbial og ikke som bisætningsindleder.

Det viser sig, at man for en række småord, som typisk har homonymi mellem en præpositionsform og en verbal- eller adverbialform, kan opstille regler for distributionen. Fx:

  • ved er en verbalform, hvis der efterfølgende forekommer enten en substantivisk ledsætning eller et det, noget, intet, alt, ingenting eller lignende. Med andre ord ville ovenstående eksempelsætning ændre betydning i dette tilfælde: Leger Anders da ved bager Hansen at det er for sjov.
  • ved er en præposition i alle andre tilfælde.
  • der fungerer helt sikkert som bisætningsindleder og ikke som adverbial, hvis der forekommer et nominalled umiddelbart før der, og hvis der samtidig forekommer et finit verbum umiddelbart efter der. Bemærk dog undtagelsen: Manden der spiser lego. Her kan en anden regel dog tage over, som jeg vil komme tilbage til i et senere blogindlæg.

Ovenstående regler er lidt grove, men de giver et indtryk af tankegangen. Tilsvarende regler kan udarbejdes for andre småord, som ofte har mere end én mulig analyse. Det interessante ved disse regler er, at de udelukkende er funderet på sætningens form – det er med andre ord fuldstændig ligegyldigt, om man kender noget til betydningen af ordene, og derfor er det også en effektiv måde at implementere reglerne på i en computer.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s