Chomsky – can’t live with him…

Der er få teoretikere, der kan få sprogforskere op ad stolen som den amerikanske lingvist Noam Chomsky. Forhører man sig bredt blandt en stor skare af danske lingvister, opstår der til tider tidehvervske besværgelser, hvis retoriske lavpunkter ellers normalt kun opnås af en lille klike af folketingspræster.

Nu vel, der gemmer sig heller ingen chomskyaner her. Faktisk har jeg aldrig anvendt Chomskys teorier, og jeg er nok for ung til at sætte mig ind i den kolde krig mellem sprogvidenskabens funktionalister og formalister.

Går man til den mere matematiske litteratur om sprog, kan man faktisk ikke undgå at støde på Chomsky, og jeg mener ikke, det er for meget at sige, at Chomskys præstation ikke alene har været hans lingvistiske teorier i sig selv, men også – eller måske snarere, at han om nogen har formået at trække lingvistikken ind i matematikken og omvendt. Der var naturligvis også formalister til før Chomsky, fx den fantastiske Zellig Harris, der de senere år i højere grad har koncentreret sig om informationsteori og lingvistik. Jeg har desværre ikke fået læst så meget af hans teori efter ca. 1990, men det står højt på ønskesedlen. Og naturligvis den danske og lige så fantastiske Louis Hjelmslev, der nærmest opstillede en matematisk funderet universalgrammatik. – Eller i det mindste et meget omfattende udkast til én.

Når det således er Chomsky, der har haft størst succes med at samle trådene mellem matematikere og lingvister, tror jeg, at det kan tilskrives mindst to ting.

For det første er hans lingvistiske gennembrudstekst Syntactic Structures formuleret meget pædagogisk, og er desuden skruet retorisk godt sammen – enhver lingvist vil nikke genkendende til sætninger som farveløse grønne ideer sover vredt, der skulle demonstrere, at selvom en sprogbruger grammatisk set vil sige, at det er en korrekt udformet sætning, så er den semantisk set noget vrøvl, og at man derfor kan adskille studiet af grammatik fra studiet af semantik – grammatikken er så at sige noget i sig selv uafhængigt af semantikken.

For det andet formår han i sit matematiske gennembrud Three Models for the Description of Language i IRE Tranactions on Information Theory 2 (s. 113 – 124) at bringe nye perspektiver på matematikernes forståelse af sprog. Begreber som kontekstfrie grammatikker kan fx spores tilbage til denne artikel. Jamen hov, så har jeg alligevel anvendt Chomsky – i mit speciale anvendte jeg produktioner a la S -> AB og A -> c, og jeg tager meget fejl, hvis ikke det er produktioner, der er en del af en kontekstfri grammatik. Faktisk benævner man i grundbogslitteraturen sådanne produktioner Chomsky Normal Form.

Og mon ikke at det faktisk er tilfældet for de fleste lingvister, at man kan tage nok så stor afstand til den amerikanske lingvist, men det er vanskeligt at underkende hans indsats som lingvist og matematiker. Faktisk så vanskeligt, så det nok i virkeligheden er de færreste lingvister, der kan sige sig helt fri for nogensinde at have anvendt chomskyansk eller Chomsky-inspireret teori.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s