Er du faldet over et sætningsskema?

Forleden sad jeg og læste i Høysgaards Metodisk Forsøg til en fuldstændig dansk Syntax (1757). Jeg synes altid, det er en fornøjelse at læse de ældre grammatikkere – og så gamle som H. behøver de nu heller ikke at være.

Til dem, der altid sværger til “den stærke stringens i kasussprog”, skriver Høysgaard:

Det Danske sprog holder en mere naturlig orden end det Latinske og mange andre, og derpaa grundes en stor del af dets tydelighed. Det er rârt at finde en Latinsk Proposition, bestaaende af en fem eller flere ord, som jo kan forandre sine ords orden mangfoldige gange; thi udi saaden ên som denne: Invia virtuti nulla est via: kan ordenen, meningen uden skade, forandres 120 gange, endskjønt den bestaaer kun af fem ord; og hvis den indeholdt 3 ord til af lige beskaffenhed med de andre, kunde dens orden 40320 gange forandres. Men i Dansken findes mange vidtløftige Propositioner, hvis orden taaler ikke den ringeste forandring. Fra Accentuered og Raisonnered Grammatica, §389.

Noget andet, der er morsomt hos Høysgaard, er, at han allerede dengang – i 1747 – opstillede “et skema” over danske sætninger, der minder meget om det sætningsskema, Diderichsen opfandt i sin Elementær Dansk Grammatik (1946), der står som den nok bedste danske grammatik til dato. Der er naturligvis flere forskelle på Høysgaard og Diderichsen. Høysgaard skriver (§ 390):

1ste Regel, som er den almindeligste: I en Proposition, som begynder med Nominativus, stâar ordene gemênligst i følgende orden:

  • Nominativus med sit tillæg og forklarings ord,
  • Verbum Finitum
  • en omstændihed eller et Gerundium eller visse Adverbia
  • Supinum eller Infinitivus
  • Dativus med sit tilhæng
  • atter Adverbium
  • Accusativus med sit tillæg
  • andre Adverbia
  • en Postposition, eller, Præposition uden Casus
  • atter Adverbium
  • Præpositioner hver med sin Casus efter sig, og
  • et Gerundium med sit sammenhæng.
  • Her ses en tydelig sammenhæng til Diderichsens sætningsskema, som opfriskes kort herunder.

    En dansk sætning kan if. Diderichsen beskrives som en række pladser:

    F v n a V N A
    1 Derfor har jeg altid spist lego i børnehavn.
    2 I børnehaven har jeg derfor altid spist lego.

    Generelt beskriver Diderichsen det således, at der på F-pladsen kan forekomme (næsten) ethvert led, på v-pladsen vil det finitte verbal altid forekomme, på n-pladsen vil subjektet forekomme (hvis det ikke forekommer på F-pladsen), på a vil der forekomme adverbialer, på V-pladsen forekommer infinitte verbalformer, på N-pladsen forekommer indirekte objekter, objekter og prædikativer og på A-pladsen kan der forekomme adverbialer.

    I virkeligheden synes jeg, at en af de store forskelle er Diderichsens meget klare og pædagogiske fremstilling af sætningsskemaet – han tager jo også konsekvensen og laver et egentligt skema.

    En anden forskel er Diderichsens mere konsekvent sondring mellem topologi og syntaks, hvor syntaksen undersøger “Bygningen af de Helheder, hvori Ordene optræder som Led”. Her vedrører topologien alene ledenes stilling.

    Diderichsen begynder syntaks-delen af Elementær Dansk Grammatik med at beskrive neksus som en logisk forbindelse mellem subjekt og prædikat (altså ikke prædikat forstået i grammatisk betydning, men i logisk betydning). – Han opdeler også sin fremstilling i første del om ordklasser og andel del om syntaks. Alt i alt er hans skelnen mellem hvornår noget er form, og hvornår det er funktion ret gennemført.

    Mens Høysgaard ikke har sat sin beskrivelse på skemaform – muligvis fordi topologien faktisk var mere stringent end han måske forventede – så kan man hos Erik Rehling (i Det Danske Sprog (1912)) støde på noget, der minder om et sætningsskema. En slags mellemting mellem Høysgaard og Diderichsen. Den skemalignende opremsning forekommer nærmest ved et tilfælde, og det virker ikke som om Rehling har tænkt tanken til ende. Her er Reghlings fremstilling (s. 109).

    Den Lethed, hvormed Biordene saaledes knytter sig til Ord af næsten en hvilken som helst Slags, giver dem Præg af en saa at sige lavere grammatisk Rang. Det samme træder ogsaa frem ved deres Plads i Sætningen; mens Navneled, Tillægsled og Verballed fremtræder som mere massive Sætningsdele, for hvis Placering der gælder nogenlunde faste Regler, er der ofte ret stor Usikkerhed med Hensyn til Anbringelsen af et Biled.

    (A) han skulde undersøge Sagen nu
    (B) han skulde nu undersøge Sagen
    (C) da han skulde undersøge Sagen nu
    (D) da han nu skulde undersøge Sagen
    (E) (da) nu han skulde undersøge Sagen
    (F) saa maa Peter komme vel
    (G) saa maa Peter vel komme
    (H) saa maa vel Peter komme

    Rehling taler konsekvent gennem bogen om pladser i sætningen på linje med Diderichsen, og han beskriver også fx placeringen af negationer i forhold til de enkelte adverbialpladser. Det lidt atypiske ved skemaet ovenfor er dog, at det kun er tænkt at skulle illustrere adverbialpladserne, men alligevel får han indirekte opstillet et diderichsensk sætningsskema.

    Hvis vi går til det store udland, er det nærliggende at hive Zellig Harris ind. Harris opstiller i Methods of Structural Linguistics (1951) en slags sætningsskema, som afviger metodisk fra Diderichsens:

    N V   
    P
    N
    Vb   
    A

    Harris udarbejdede et tilsvarende skema for fonemer, men har aldrig rigtig forfulgt idéen videre, så vidt jeg ved. Det er naturligvis også lidt interessant, at Diderichsens sætningsskema udkommer først. Jeg tror ikke, at Harris har hørt om Diderichsen, men man kan alligevel godt sige, synes jeg, at Diderichsen har været langt fremme i forhold til mange samtidige grammatikere. Harris anses af mange som en slags stamfader til generativ grammatik og transformationel generativ grammatik, og så vidt jeg ved, var Chomsky en af hans elever. Harris har senere – i 80’erne og 90’erne arbejdet mere med en kobling mellem formalistisk lingvistik og mere matematisk inspiereret informationsteori. Jeg har desværre kun smuglæst i hans nyere bøger, men det virker super coolt – omend langt fra sætningsskemaerne:)

    One response to “Er du faldet over et sætningsskema?

    1. Pingback: Hvorfor har ledsætninger omvendt ordstilling? « Sproglige former

    Leave a Reply

    Fill in your details below or click an icon to log in:

    WordPress.com Logo

    You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

    Twitter picture

    You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

    Facebook photo

    You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

    Google+ photo

    You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

    Connecting to %s